Der er mange gode grunde til, at bambus er begyndt at blive et utroligt populært materiale herhjemme. Det har i mange år været på markedet, men de seneste år er vi virkelig begyndt at få øjnene op for alle de gode egenskaber, bambus har. Det er især velegnet som lagen eller faconlagen til din seng – og her får du en række gode grunde til, hvorfor du bør vælge et bambuslagen frem for et bomuldslagen.
Bambus er et fantastisk materiale, som er utroligt holdbart. Det har en lang række gode egenskaber, som gør det velegnet til tekstiler. Du bør vælge bambus faconlagener, hvis du vil have et lagen, der holder formen og bevarer blødheden i mange år.
Bambus er mindre klimabelastende
Det er ingen hemmelighed, at vi står midt i en klimakrise. Det har aldrig været mere væsentligt at passe på miljøet end lige nu – og det er selv de mindste ting, der tæller. Selvom det måske ikke virker som nogen stor ting at vælge et bambuslagen frem for et af bomuld, så har det faktisk en positiv effekt på klimaet.
Bambus vokser hurtigt, og nogle arter kan vokse helt op til én meter på en dag. Samtidig kræver det hverken sprøjtegift eller vand at dyrke bambus, da det kan klare sig udelukkende ved hjælp af regnvand – og derfor har det en utroligt positiv effekt på klimaet.
Bambus er antibakterielt
Hvis du døjer med eksem eller allergier, er det vigtigt, at dit sengetøj er rent, da der hurtigt samler sig husstøvmider, bakterier og svampesporer i sengetøjet, medmindre du skifter det minimum én gang om ugen. Det er dog ikke tilfældet med bambus, da det er naturlig antibakterielt, hvorfor du ikke skal skifte det lige så ofte.
Samtidig kommer bambuslagener ikke til at lugte surt lige så hurtigt som bomuld, da bambus er mere resistent over for bakterier, og så er det absorberende. Det betyder, at det er bedre til at lede fugt fra din krop, hvilket er praktisk, hvis du sveder meget, når du sover.
Herudover er bambus bare et utroligt blødt materiale, hvilket du helt sikkert vil kunne mærke, når du lægger dig til at sove. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge bambus, så prøv at tænke på, hvor lækkert og blødt silke føles – bambus føles mindst lige så blødt.